Er du ’gør det selv’- typen? Så kan du købe lige den maling, lak og andet malertilbehør, du har brug for til dine projekter hos Colorhouse. Vi har et stort udvalg af kvalitetsmaling til dine møbler, interiørprodukter og lamper. Ved at male dine gamle møbler, gamle lamper eller andet interiør kan du nemt og enkelt skabe en ny stil samt friske udtrykket op i dit hjem. Vi sælger både træmaling, metalmaling samt maling til plastik og jern.
Når du skal male på træ, er det vigtigt, at du starter med at slibe produktet. Efterfølgende skal overfladen lukkes. Det gør du bedst med vores spotprimer på spraydåse eller med vores Colorbuild plus, som du kan fylde i en sprøjtepistol. Derefter skal træet slibes igen, og først derefter kan du begynde at male direkte på træet med enten vores basefarve eller unilak. Hvis du vælger at benytte dig af basefarve, skal du altid afslutte dit projekt med klarlak. Det er vigtigt at huske, da klarlakken gør, at malingen holder bedre. Hvis du ikke påfører klarlak, vil malingen forsvinde med tiden. Du kan vælge imellem vores klarlak på spray eller matklarlak på spray.
Træet kan suge meget maling, inden du får lukket overfladen. Derfor skal du typisk bruge en del mere spotprimer/fylder, når du arbejder med træ fremfor de andre materialer som metal, jern og plastik.
Når du arbejder med produkter af metal, skal du også altid begynde med at slibe overfladen, som du skal male på. Efterfølgende påføres Grunder 1 komponent efterfulgt af spotprimer eller fylder til sprøjtepistol. Herefter skal produktet slibes igen, hvorefter unilakken eller basefarven sprøjtes. Hvis du benytter dig af unilakken behøves du ikke at afslutte med klarlak. Dette skyldes, at vores unilak både indeholder farve og lak, som resulterer i at den tørrer blankt og modstandsdygtigt op.
Som med de andre materialer skal du også her starte med at slibe dit produkt. Efter du har slebet produktet, skal overfladen lukkes til. Her skal du bruge vores spotprimer på spraydåse eller vores Colorbuild plus, som du kan fylde i en sprøjtepistol. Herefter skal du slibe træet igen, og derefter kan du begynde at male direkte på dit produkt af plastik med enten vores basefarve eller unilak. Hvis du benytter dig af basefarven, så husk at afslutte med klarlak.
Generelt skal du altid huske, at sprøjte malingen på i flere tynde lag fremfor et stort tykt lag. På den måde kan du undgå, at malingen løber. Hvis malingen skulle løbe, kan du slibe løberen ned når det er tørt og prøve igen. Så hvis det skulle gå galt med de første projekt, så er det nemt at lave om, når du arbejder med lak.