Malertilbehør

(22 produkter)

Hos Colorhouse har vi malertilbehøret til dig, der skal i gang med et "gør-det-selv"-projekt. Om du skal male et møbel, en bil, en væg eller andre overflader, så har vi de materialer, du skal bruge for at få et godt resultat. Colorhouse sælger malertape, afdækningspapir, støvmasker, beskyttelsesbriller, sandpapir og mange andre produkter, som er nødvendige i forbindelse med dit malerprojekt.

Hos Colorhouse har vi over 50 års erfaring inden for lakering. Har du spørgsmål eller brug for gode råd til dine "gør-det-selv"-projekter, så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 8844 1110.

Er du i tvivl om, hvad du skal bruge de forskellige materialer til? Følg med nederst på siden og bliv klogere på de forskellige produkter.

Sortér efter:

Malertape

Hvis du skal i gang med et malerprojekt, er det oftest en god idé at anvende malertape. Om du bør bruge malertape eller ej kommer dog meget an på, hvad du skal male på. Malertape er især godt at bruge, hvis du skal male i flere farver f.eks. på et område af et møbel eller på en væg. Malertapen er nemlig med til at sikre en skarp og flot linje mellem farverne, som resulterer i en flot finish. Når du bruger malertape, er det også med til at gøre dit malerarbejde en del nemmere. Du kan nemlig male frit og enkelt, da malertapen dækker de steder, som ikke skal males. Det er vigtigt, at du bruger malertape af god kvalitet, som kan sætte sig fast på overfladen, men som også er nem at fjerne igen, uden at det ødelægger overfladen eller efterlader klæbrige rester.

 

Afdækningspapir

Når du skal i gang med et malerprojekt, er det vigtigt, at du bruger afdækningspapir til at beskytte dine gulve, døre, vinduer eller møbler under malerarbejdet. Afdækningspapiret er lavet af brunt papir, hvor den ene side er glat, som malingen har svær ved at trænge igennem. Du kan hos Colorhouse købe afdækningspapiret i forskellige bredder, så det kan passe til forskellige størrelser af rum. Inden du starter på dit malerprojekt, skal du fastgøre afdækningspapiret med tape, så du kan holde det på plads.

 

Støvmaske

Når du skal i gang med at slibe eller sprøjtemale et produkt, er det vigtigt, at du benytter dig af en støvmaske. I forbindelse med projektet kan der nemlig opstå støv, kemikalier og andre små partikler i luften, som kan være skadelig for dig at indånde. Du kan købe din støvmaske hos Colorhouse.

 

Beskyttelsesbriller

I forbindelse med arbejdsopgaver, hvor der kan være risiko for at få støv, spåner og kemikalier i øjnene, er det vigtigt at du benytter dig af beskyttelsesbriller. Hos Colorhouse kan du købe gode beskyttelsesbriller fra 3M, som du kan bruge, når du skal i gang med dit projekt.

 

Sandpapir

Sandpapir er et slibemateriale, som oftest bruges til at slibe og glatte overflader på forskellige materialer. Der findes forskellige typer af sandpapir, da der kan være forskel på størrelsen og typen af kornene på overfladen af sandpapiret. Hvis du benytter dig af sandpapir med større kornstørrelser, vil det resultere i grovere slibning, hvorimod sandpapir med mindre kornstørrelser er finere. Hos Colorhouse kan du købe forskellige størrelser og typer af sandpapir. Du kan købe sandpapir med en blød skumside, som er god til finish slibning inden lakering med metalfarver. Derudover kan du også købe sandpapir til slibemaskiner i forskellige størrelser og sandpapirsark med en blød skumside, som er beregnet til slibning af kanter i hånden.

 

Fedtklude

En fedtklud bruges til at fjerne olie og fedt fra overflader og udstyr. En fedtklud bruges oftest til at rengøre dele og mekaniske dele på biler og andre køretøjer. Hos Colorhouse kan du købe fedtklude, som du kan bruge til at fjerne det sidste støv inden lakering af diverse emner. Fedtkluden skal føres let hen over emnet, da den ved for kraftigt et tryk kan efterlade striber, som kan ses efter lakeringen. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige type fedtklud til dit projekt og sørger for at bruge den korrekt, så du opnår det ønskede resultat.

 

Sprøjtedragt

Hvis du gerne vil undgå at få maling på tøjet i forbindelse med dit malerprojekt, så vil det være en god ide at få anskaffet dig en sprøjtedragt. Hos Colorhouse kan du købe en sprøjtedragt fra 3M, som har hætte med nakkesnor, strikkede manchetter og elastik i taljen og anklerne, som sikrer en bedre pasform og bevægelsesfrihed.